Forside » Hunde » 5 gode ting til dig der skal have hundehvalp
5 gode ting til dig der skal have hundehvalp

5 gode ting til dig der skal have hundehvalp

Når en lille ny firbenet ven flytter ind i huset, er det vigtigt at alt er gjort klart og forberedt inden da. Særligt hvis der er tale om en hundehvalp.

I denne artikel kigger vi derfor nærmere på de ting, som du med fordel kan anskaffe dig inden hunden flytter ind.

Bemærk at dette ikke er en komplet liste, men blot en række gode idéer som gør livet med hund en lille smule nemmere.

Hegn til midlertidig “kravlegård”

Når hundehvalpen flytter ind, kan der være tidspunkter hvor du er nødt til at have den gående i et sikret område i haven.

Det kan eksempelvis være i forbindelse med en fødselsdagsfest, men det kan også være at du skal lave havearbejde og derfor ikke kan have hundehvalpen gående i hælene på dig.

Her er det meget nyttigt at have en rulle hegn liggende, som du nemt kan montere på et par midlertidige hegnspæle.

Ved at gøre dette, får din hundehvalp et godt og sikkert område at være på.

Indret området med dens tæppe, seng og legetøj, så den kan holde sig beskæftiget.

God hundekurv

Hunden har brug for en tryg base, som er dens egen og hvor den kan trække sig tilbage indimellem.

En hundekurv er en god investering, og du kan med fordel anskaffe en hundekurv allerede fra hvalpestadiet.

Hundekurven kan stå i stuen, køkkenet, bryggerset eller hvorend du finder det passende, men det er dog vigtigt at det er et rum som er forholdsvist roligt i løbet af dagen.

Husk på at en hund også kan have brug for at tage sig en timeout i ny og næ, og derfor er det vigtigt at placere hundekurven et godt og roligt sted.

En flettet hundekurv ser både flot ud og byder på høj komfort, så disse er bestemt et kig værd. Se denne artikel fra Heybolig, som har samlet 7 gode flettede hundekurve til inspiration.

Sikkerhedsgitre til trapper, brændeovne, m.m.

Hundehvalpen forstår ikke nødvendigvis de farer, som lurer i et normalt hjem. Du har sikkert allerede gemt alle ledninger og andre løse ting af vejen for de små skarpe tænder, men det kan dog også være nødvendigt at begrænse adgangen til visse rum i huset.

Med et sikkerhedsgitter har du mulighed for at begrænse adgangen for hundehvalpen på en nem måde, således at den ikke pludselig bevæger sig op ad trapper eller kommer for tæt på brændeovnen eller pejsen.

Sikkerhedsgitteret sættes normalt i spænd i døråbninger, men kan også bare stå af sig selv. Det er dog vigtigt at det står fast, så hunden ikke kan vælte det.

Sikkerhedsgitre kan fås på nettet, eksempelvis hos Dogshop.dk

Stort lege- og sovetæppe

Hundehvalpe skal aktiveres og stimuleres, og det kan med fordel foregå på et stort blødt tæppe.

Her kan både du og hvalpen ligge og sidde i løbet af dagen, når der skal leges eller hviles.

Lege- og sovetæppet kan trækkes udenfor når vejret er godt, så hvalpen altid er sammen med sin nye flok.

Brug også legetæppet i et aflukket område, når du har behov for at sikre hvalpen. Eksempelvis mens du er på badeværelset, ordner haven, eller laver mad.

Legetøj (især til hvalpe)

Hundehvalpe får tænder, og gummerne klør. De har derfor et stort behov for at bide i ting, så de kan komme kløen til livs.

Husk derfor at skaffe MASSER af legetøj til din nye hund, og gerne noget som også er blødt. Det kan være alt fra bamser til bidereb og andre ting, der så også kan bruges til at distrahere hunden med når den bliver lidt for ivrig under leg med voksne og børn.

Legetøjet er godt at have ved din side, når du skal aktivere hvalpen og distrahere den fra unoder.

Om Thomas

Thomas er stifter af Dyrenes.dk og en rigtig dyreven. Gennem egne erfaringer og grundig research, hjælper han dig med at lære de mange forskellige kæledyr at kende.