Forside » Gnavere » Marsvin » Marsvin bider – hjælp!
Marsvin bider – hjælp!

Marsvin bider – hjælp!

Hvis du har et marsvin der bider, er du først og fremmest nødt til at forstå dit marsvin. Typisk er bideriet afledt af marsvinets adfærd eller instinkt. Find ud af hvorfor marsvin bider, og lær hvordan du kan undgå det.

I naturen er marsvin byttedyr…

Marsvin lever i naturen på jorden, og er et lille dyr der både er under risiko for at blive ædt af større dyr der lever på jorden, men også fra store rovfugle der jager fra luften af. Derfor er dit marsvin fra naturens side af et påpasseligt og forsigtigt dyr, der godt kan blive skræmt af pludselige, voldsomme bevægelser fra oven.

Første tegn på at marsvinet bliver opskræmt, er typisk at de skriver højlydt. Det kan eksempelvis ske hvis deres bur står på jorden eller hvis du kommer farende over mod buret, og åbner buret med voldsomme bevægelser. Er marsvinet i forvejen skræmt, vil det muligvis prøve at flygte fra dig. Hvis du så forsøger at fange det, vil det kunne finde på at bide for at markere sig overfor dig.

Det kan virke skræmmende på børn, der vil kunne få en forskrækkelse og blive kede af det. Marsvinet bider dog sjældent særlig hårdt, og der er typisk blot tale om at det napper for at markere.

Årsager til marsvin der bider

Her er for god ordens skyld listet nogle årsager, der kan føre til at dit marsvin bider:

  • Voldsomme bevægelser hen over hovedet på marsvinet
  • ”Fangeleg” hvor marsvinet bliver skræmt
  • Hvis dine fingre dufter af dens foder (husk at vaske hænder efter du har håndteret deres foder!)
  • Fastholdelse af marsvinet mod dets vilje

Sådan undgår du at blive bidt

Det er vigtigt at du altid er opmærksom på marsvinets signaler og væremåde. Det kan du læse meget mere om her, hvor du også kan lære at forstå dit marsvins adfærd og reaktioner i forskellige situationer.

Et marsvin er en sød lille gnaver, med nogle søde små lyde. Der er dog nogle signaler der kan indikere at marsvinet føler sig bange, og derfor (måske) kan finde på at bide hvis du forsøger at nærme dig med din hånd:

  • Hvis marsvinet rejser sig på benene
  • Klapren med tænder
  • Hvis marsvinet sidder bomstille
  • Høje skrig

Det er typiske signaler der fortæller at dit marsvin kan være skræmt eller opmærksom på faretruende adfærd, i disse situationer fra dig.

Hvis du bemærker at dit marsvin ændrer adfærd, skriger eller rejser sig på sine ben når du nærmer dig, så er det en god idé at forsøge med helt rolige bevægelser, hænderne nede om siden, og evt. placere buret så det står højere, og gerne i din hovedhøjde – på den måde føles det ikke som en ”skikkelse” der kommer oppefra når du nærmer dig, men derimod en der nærmer sig på samme niveau som dem.

Tal i et lavt og roligt toneleje når du nærmer dig, så de bliver rolige og komfortable ved dit nærvær, og åbn roligt og forsigtigt buret. Selvom marsvinene i starten vil være skeptisk, så er det blot et spørgsmål om tid, før de falder til ro ved din tilstedeværelse. Det kan dog tage længere tid hvis marsvinene er traumatiserede, eller ikke er blevet håndteret korrekt hos eksempelvis dyrehandleren. Derfor er det også vigtigt at starte ud med korrekt håndtering af marsvinet, og helst købe det hos en privat opdrætter af marsvin med gode forhold.

Om Thomas

Thomas er stifter af Dyrenes.dk og en rigtig dyreven. Gennem egne erfaringer og grundig research, hjælper han dig med at lære de mange forskellige kæledyr at kende.