Forside » Hunde » Hundeluftning kræver dit nærvær
Hundeluftning kræver dit nærvær

Hundeluftning kræver dit nærvær

At lufte hund er ikke mindst hundens, men også din mulighed for at have kvalitetstid og nærvær med din hund, og den kan derfor nyde din fulde opmærksomhed – hvis du da ikke forsøger at multitaske undervejs. Det er med andre ord under hundeluftningen at du har mulighed for at knytte ekstra tætte og stærke bånd med din hund, hvis du da sørger for at give den dens udelte opmærksomhed.

Det er også en mulighed for dig som ejer for at lære din hund bedre at kende – både på adfærden i forhold til dig, andre mennesker og andre hunde.

Hunden vil utvivlsomt kunne mærke hvor opmærksom du er under lufteture og også generelt i hverdagen – bare det at du giver hunden den rette, positive opmærksomhed, kan være med til at lægge en dæmper på den negative opførsel – da denne tit opstår hvis man som ejer forsømmer at give hunden den nødvendige opmærksomhed og aktivering.

Når du giver din hund opmærksomhed under gåturen, leger med den og snakker til den, så vil den også være mere tilbøjelig til at lytte til dig og holde sin opmærksomhed rettet mod dig, og det kan være godt for hunden, især hvis den har let ved at fare hen mod andre hunde og/eller mennesker.

Hunde er som mennesker afhængigt af socialt samvær og opmærksomhed, og nogle hunde mere end andre. Det er derfor en god idé at du sætter dig helt ind i hvad det er for en slags hund du har eller planlægger at anskaffe, og sørger for at give hunden den opmærksomhed som den har behov for.

Om Thomas

Thomas er stifter af Dyrenes.dk og en rigtig dyreven. Gennem egne erfaringer og grundig research, hjælper han dig med at lære de mange forskellige kæledyr at kende.