Chinchilla

Chinchillaen er den fødte klatrer, og har da også hjemmet i Andesbjergene i Sydamerika, hvor de trives i højderne. Den har en kraftig, tyk pels, der beskytter den mod vind og vejr, samt naturens elementer. En chinchilla er en gnaver og tilhører familien Chinchillidae. I denne familie hører 6 underarter af både viscachaer og chinchillaer, som alle er meget udbredte i det meste af Sydamerika. Af de to arter som lever vildt, holdes kun C. lanigera som kæledyr.

Chinchillaens udseende

En chinchilla har været et meget eftertragtet dyr i fortiden grundet dens kraftige og varme pels, og den har da også været tæt på at uddø i starten af 1900-tallet af samme grund. En mineingeniør ved navn Mathias F. Chapman fik dog i 1922 tilladelse til at medbringe chinchillaen til Californien i USA, og det er altså fra hans chinchillaer vi i dag har tamme kæledyr.

Dens bløde pels var oprindeligt blågrå, men findes i dag i et væld af farvemutationer. Den er fra naturen et hurtigt, opmærksomt byttedyr, og ses oftest med ørerne på stilke. Ørerne har også en helt naturlig varmeregulerende funktion, og du vil typisk på ørerne kunne se om den har det for varmt, ved at ørerne bliver røde grundet øget blodgennemstrømning. Den er en hurtigløber, og kroppen er bygget til at klatre, næsten som et egern.

En chinchillaunge vejer ca. 60-70 gram, hvor en voksen chinchilla vejer mellem 500-800 gram. Typisk vil hannen være en smule mindre end hunnen. Længen på en chinchilla er ca. 25 centimeter, hvor halen udgår ca. halvdelen.

Chinchillaens sociale behov

En chinchilla er som marsvin og kaniner et meget socialt flokdyr, og trives bedst sammen med en artsfælle. Det særlige ved chinchillaer, er at de godt kan blive meget isolerede hvis de ikke går med en artsfælle fra start af, og senere vil det blive umuligt at sætte en ekstra chinchilla ind i buret. Du bør derfor altid købe to chinchillaer fra starten, og helst to hanner. Dog skal du ikke sætte en hun i bur med to hanner, da de instinktivt vil begynde at slås om hendes opmærksomhed og gunst.

Det er vigtigt at chinchillaen får ro midt på dagen, da det normalt er her den hviler sig. Den vil typisk være aktiv lige når det bliver lyst, og lige inden det bliver mørkt.

Håndter din chinchilla rigtigt og undgå skader

En chinchilla er nem at håndtere, og bider kun hvis den virkelig føler sig truet eller skræmt. Det kan være i situationer hvor den ikke bryder sig om at blive løftet op eller andet, og det er derfor altid en god idé at holde afstand, hvis du føler at den gør modstand eller søger væk fra din hånd.

Når du skal have din chinchilla op i favnen, skal du huske at tage ordentligt fat de rigtige steder, da hud og pels kan løsne sig hvis du tager for hårdt fat. Du kan undgå dette ved altid at tage fat i halen helt inde ved dens krop med din ene hånd, og så holde dyrets krop ind mod dig selv med den anden hånd. Du bør med andre ord aldrig tage fat i den oppefra, men altid søge at støtte den med hånden nedefra.

Husk også at en chinchilla er hurtig, og derfor skal du altid være meget forsigtig når du bærer den, især for at undgå at du taber den. Hold den gerne som en lille baby – hvor du støtter under kroppen, mens du har den anden arm rundt om den. Lad den aldrig ”hænge” med benene.

Sådan tæmmer du din chinchilla

En chinchilla er fra naturen et nysgerrigt dyr, og den undersøger med glæde sine omgivelser ved at snuse og bide. Det stiller selvfølgelig nogle krav til dig som ejer, da du skal sørge for at gemme farerne væk fra den.

At tæmme en chinchilla kræver tid og tålmodighed, og det er her at rigtig mange må indse at en chinchilla ikke er et begynder-kæledyr. Den er nemlig hurtig og adræt, og vil nemt kunne stikke af fra et barn eller hoppe ud af favnen. Det kræver altså med andre ord at en voksen deltager i chinchillaens pasning, eller at det er et større barn der har dem. Når du skal vænne chinchillaerne til dine hænder, er det en god idé at starte forsigtigt ud med nogle små godbidder, f.eks. i form af en tørret rosin, små kiksestykker, tørret, valset majs eller ærter. Det er vigtigt at godbidderne ikke er en del af dens faste føde, fordi dens mave- og tarmsystem er meget sart. Det skal derfor kun være i situationer hvor du vil gøre dine chinchillaer tamme.

Gå langsomt frem mod chinchillaerne, og skræm dem ikke ved at lave vilde armbevægelser ved buret. Bliver de skræmte ved dine tilnærmelser, så træk dig lidt tilbage og lad dem observere dig. Sæt dig evt. ned så dit ansigt er i deres højde, det kan have en beroligende effekt på dem.

Vælg altid en chinchilla fra en privat opdrætter

En chinchilla er som andre gnavere et byttedyr, og vil derfor blive naturligt skræmt af at gå i et lille bur med mange fremmede mennesker omkring den, og transport frem og tilbage som måske ikke har været helt kærlige. Sådan er det typisk i en dyreforretning, hvor man heller ikke altid kan forvente at de kender dyrenes præcise alder.

Hos en privat opdrætter med styr på tingene og den rigtige kærlighed til dyrene, vil du kunne opleve en verden til forskel. Der vil typisk blive nusset om chinchillaerne, og det opdrætteren har fuldstændig styr på hvor gamle ungerne er, hvornår de er klar til at komme hjem til dig, og du kan få alle de gode råd med på vejen som du har brug for. Derudover er du altid sikker på at chinchillaerne har haft det godt og ikke er blevet udsat for stress og omvæltninger i deres unge liv.

Når du skal vælge netop de chinchillaer du ønsker at adoptere til dit hjem, så skal du se efter om de er kraftige, velernærede og runde i det (ja, de må gerne have former). Du skal også tage et kig på dens tænder, eller bede opdrætteren vise dig om tænderne ser pæne og lige ud. De må gerne være gullige eller orange i det, men vigtigst af alt skal de vokse lige. I de senere år har man fundet ud af at indavlede chinchillaer typisk fødes med en arvelig defekt, der gør at tænderne vokser forkert. Det er også en god idé at prøve at holde chinchillaerne, for at se om hvordan de reagerer. Springer de væk eller bliver de skræmte, er det et dårligt signal, men de må selvfølgelig gerne være nysgerrige. Bider de hvis du forsøger at håndtere dem, kan det være tegn på at opdrætteren ikke har behandlet dem ordentligt, men også at den måske lider af stress og/eller sygdom. Derudover kan det være en god idé at få en stamtavle med, samt noget foder så de får en glidende overgang til deres nye hjem og nye foder.

Burets indretning

Chinchillaer er meget aktive, og gode til at springe og klatre. Det sætter nogle helt anderledes krav til et bur end f.eks. hos kaniner og marsvin, og dens bur skal derfor være så stort og højt som muligt. Det er især højden der er vigtig, da chinchillaen elsker at klatre og befinde sig i flere forskellige højder.

Det er en god idé at se efter så solidt et bur som muligt, da chinchillaer godt kan være en smule energiske i løbet af natten, og derfor kan et billigt bur af tynd plastik være problematisk, fordi det vil kunne larme en del.

Buret bør stå indendørs, hvor chinchillaerne trives bedst, og til to chinchillaer skal buret være ca. 1 x 1,2 x 1,5 meter (l x b x h). Det vil dog være bedst med et bur i fuld højde, og gerne et hjemmelavet et af slagsen, hvor de kan bevæge sig på mange forskellige niveauer. Du vil så kunne nyde godt af at se dem nyde hinanden og omgivelserne, som de vil hoppe og klatre rundt i med stor fornøjelse. Chinchillaerne har det derudover bedst når buret er afskærmet i tre sider, da de normalt kan være en anelse sky, og derfor trives bedst ved at tre af siderne er skærmet af.

Træ og plastik kan ikke med garanti holde en chinchilla inde i buret, da de elsker at gnave, og godt kan finde på at gnave i buret. Derfor skal du tænke over hvordan du sikrer buret og dine chinchillaer bedst muligt, og om der er kanter eller andet, som dens tænder kan få fat i, og evt. bide i stykker.

Gode indretningsidéer til buret kan være grene, brædder (ubehandlet træ) og efterligninger af klippeformationer. Gode, mørke skjulesteder skal også kunne forefindes flere steder, ligesom en sovekasse til hver chinchilla, som er hævet over jorden også er et must. Derudover skal der altid være hø nok til at de kan putte og gemme sig i det, og friske grene fra træer der ikke er forurenede, helst fra æble-, pære-, birke-, pile- og morbærtræer. Du bør undgå grene fra nåle- og citrustræer, da de indeholder for mange giftstoffer.

Forsyn også gerne buret med en gnavesten, der udover at give dyret vigtige mineraler, hjælper med til at slibe dens evigt voksende tænder ned.

Buret rengøres let hvis du gør det løbende, da ekstrementer og foderrester typisk samler sig et sted. Chinchillaer er renlige dyr, og vil typisk have særlige områder i buret hvor de har deres forskellige gøremål.

Drikkevandet bør altid være i en drikkeflaske, da chinchillaen dårligt taler vand på pelsen, og derfor er drikkevandet bedre sikret i en drikkeflaske i god kvalitet.

Særlige pasningsbehov

Chinchillaer lever normalt i den kolde, tørre bjergluft i Andesbjergene, og tåler ikke alt for høj varme, fugtigt klima eller regn. Det er derfor vigtigt at de holdes i rum som er godt ventileret, og kun når vejret er tørt og ikke for varmt, kan de evt. tages med udenfor. De må ikke udsættes for en temperatur der er højere end 25 grader, da de kan få hedeslag og blive alvorligt syge.

Det er også vigtigt at pelsen altid er velplejet, da den beskytter chinchillaen mod skæl og parasitter. En chinchilla renser IKKE pelsen ved at bade i vand, men derimod i sand. Det er vigtigt at din chinchilla undgår vand, og kun i nødstilfælde bades (og tørres hurtigt), da vandet kan give svampevækst på huden og i selve pelsen. Giv din chinchilla mulighed for at bade i sand i mindst en halv time dagligt. Det gøres ved at fylde 3-4 cm rent chinchillasand i et kar på ca. 20 x 20 cm, og lade chinchillaen boltre sig i dette.

Foder

Som med andre gnavere er chinchillaen vant til en meget fiberrig næringsfattig kost, hovedsageligt bestående af tørret græs og hvad den ellers finder på sine naturlige levesteder i Andesbjergene. Dens tarmsystem er med andre ord indrettet efter at kunne udnytte al næringen i den fiberrige føde, og den kan blive syg hvis den får andet.

En chinchilla har behov for særlige chinchilla foderpiller, som hovedsageligt består af tørret græs, men også af de nødvendige vitaminer som den har brug for. Selvom du med garanti kan opdrive gnaverpinde og andre søde sager, som selv påstår at egne sig til chinchillaer, så undgå disse ting, da de indeholder et alt for højt sukkerindhold, der kan gøre din chinchilla syg. Den tåler desuden ikke tørret frugt, eller i det hele taget for meget frugt, da det indeholder for store mængder sukker. Derimod skal den altid have adgang til gode mængder frisk hø og rent drikkevand, ligesom der altid skal være friske foderpiller til rådighed i madskålen. Her er en særlig høhæk velegnet, så høet holdes over bunden af buret, og chinchillaen kan så tage af det når den har behov for det.

Langt de fleste chinchillaer, som mistrives i de danske hjem, er fejlernærede, og den direkte årsag til deres mistrivsel findes i det den bliver fodret med. Selvom du som ejer måske har lyst til at forkæle den fordi den ser sød ud, så husk på at dens naturlige foder ikke er så spændende som vores menneske-føde, men at det er livsnødvendigt for chinchillaen at ”nøjes” med dens kedelige foder, da dens tarmsystem er meget sart.

Spiser egen afføring

Chinchillaen kan til tider observeres mens den spiser sin egen afføring direkte fra endetarmen. Når foderet så har passeret gennem dens tarmsystem anden gang, så er efterladenskaberne blevet til hårde, små aflange ”piller”, og disse lader chinchillaen altid ligge. Det er noget chinchillaen gør for at holde fordøjelsen i balance, og ikke noget du skal blive bekymret over.

Sundhed og trivsel

En chinchilla er et meget aktivt, socialt og nysgerrigt dyr, og den har derfor også brug for aktivitet og opmærksomhed hver dag for ikke at komme i psykisk ubalance.

En chinchilla må aldrig blive våd, og hvis den bliver det ved et uheld, eller hvis det er nødvendigt at vaske den, så sørg for at den bliver så lidt våd som muligt, og sørg for at blive ved med at tørre den til den er helt tør – først tørrer du forsigtigt med håndklæder, og dernæst med en hårtørrer på kold luft og ved svag styrke. Lader du chinchillaen gå rundt i buret med våd pels, vil den kunne blive alvorligt syg, og lide af svampeinfektioner i både pelsen og huden.

Det er vigtigt at kosten ikke varieres for ofte, og der skal altid gives rigelige mængder hø, frisk vand og foderpiller særligt tilpasset chinchillaer. Du bør ikke foretage pludselige foderskift, da dens fordøjelsessystem har en meget sart bakterieflora, der let kan påvirkes af ændringer, ligesom for mange søde ting, som f.eks. rosiner og andet frugt, kan give diarré over længere tid.

En chinchilla kan få opsvulmet mave og unormal afføring, og du bør søge dyrlæge hvis det sker

Det er vigtigt, hvis du observerer usædvanlige ændringer i din chinchillas afføring, krop eller adfærd, at du konsulterer en dyrlæge for at sikre dig at der ikke er noget i vejen med den.

Trommesyge ses hos chinchillaer med opsvulmet mave. Her er det tarme der udspiles pga. luft fra en fejlgæringsproces, der typisk skyldes bakterier fra gammelt eller beskidt hø, eller for meget væske i dens foder. Det er en tilstand der kræver øjeblikkelige dyrlægehjælp, og som kan være livstruende for din chinchilla.

Husk også på at en chinchilla let kan blive stresset eller mistrives, hvis ikke den har en partner i buret, eller hvis den overlades for meget til sig selv i et bur uden mulighed for aktivitet. Det vil kunne føre til pelsbideri både af chinchillaen selv og artsfæller i samme bur.