Marsvin

De kære små gnavere har igennem mange årtier været yndet som kæledyr i de danske hjem, og er især elsket for deres rolige temperament og venlige sind. Det er også derfor der er så mange familier i Danmark med mindre børn der har taget dem til sig. Men hvor kommer marsvin fra? Og hvad kræver de?

Vi har gennemgået et stort antal bøger og artikler, for at sammensætte en komplet guide til dig der skal ud og anskaffe marsvin for første gang.

Naviger i den store guide:

• Marsvins oprindelse
• Marsvins udseende
• Marsvineracer
• Adfærd og væremåde
• Kost og sundhed
• Sygdomme og helbred
• Forebyggelse
• Tæmning
• Pasning og pleje
• Anskaffelse – privat eller fra butik?
• En, to eller flere?
• Opdræt af marsvin
• Marsvin og allergi
• Sjove facts

Marsvins oprindelse

Marsvin stammer fra Sydamerika, hvor de den dag i dag både findes i naturen og holdes som husdyr. Men mens vi i Danmark og resten af Europa holder dem som kæledyr, så anser de gamle Inkaer dem mere som et nyttedyr, der bor sammen med resten af husstanden og skaffer mad til familien. Man mener at man i oldtiden ofrede Marsvin til guderne. Det var således den fattige inka der ofrede marsvin, mens den rige inka ofrede lamaer. Det er blandt andet ud fra fund af disse mumificerede marsvin, som er brugt som offergaver, at man har kunne fastslå at der allerede dengang fandtes marsvin i mange forskellige farver.

Marsvins udseende

Marsvin er en helt særlig slags gnaver. Den har ingen hale, små fødder med kløer, og en helt fantastisk høresans, der er næsten dobbelt så god som mus og menneskers. Kropsbygningen er især hos de tamme udgaver meget kompakt. Marsvin findes i farverne:

• Hvid (mangel på pigment)
• Sort
• Brun
• Beige
• Rød
• Gylden
• Grå

Men der er i virkeligheden ikke to marsvin der er ens i farvekombinationer og hårtype. Nogle marsvin har krøllet pels mens andre har mere strømlinet pels.

Marsvin er en af de eneste slags gnavere, hvor der ikke findes en dværg-udgave. De måler som regel omkring de 20 cm i længde, og er omkring 8-10 centimeter brede. Marsvin kan i forhold til udseende godt sammenlignes med især dværghamstere.

Marsvineracer

Det korthårede, agouti- eller naturfarvede marsvin er det der i dag i videst omfang findes i naturen i og omkring Sydamerika, mens andre med længere, og/eller pjusket pels er opdrættet i fangenskab gennem århundreder. Det er blandt andet også derfor at marsvineracer som er opdrættet i fangenskab er begyndt at distancere sig fra det vilde marsvins udseende – næsepartiet er som regel kortere, og figuren er mere kompakt og ”klumpet”.

Vi kan dele det op i disse overordnede racer:

De korthårede racer

Disse marsvine racer er nogle af de mest normale i dyrebutikkerne, og tæller blandt andet disse racer:

Crested:

Dette er en krydsning mellem forskellige arter, og er en korthåret, glathåret race med en enkelt hvirvel (crest) i panden, hvor håret stritter mere eller mindre i alle retninger. Under denne race er der to farvekombinationer – en hvor dyret er helt ensfarvet, denne kaldes English Crested, og en hvor dyret i pandehvirvlen har hvide har, denne kaldes American Crested.

Agoutifarvet:

Dette er det typiske vildmarsvins farvekombination. Pelsen består af ensfarvede, agouti-farvede hår – som er i tre farver. Vildmarsvin er typisk brunlige i farvekombinationen, men der findes flere farvevariationer blandt opdrættede marsvin af denne race.

Tofarvet og trefarvet:

Disse farvekombinationer er de mest populære og almindelige. Typisk er der tale om at marsvinet optræder i en neutral farve som sort eller hvid, og enten rød, gylden eller naturfarvet (agouti).

De ruhårede racer

Roset:

Du kan kende denne race på dens hvirvler i pelsen, der skal tælle 8 stykker. Denne race har eksisteret i flere århundreder, og er også meget populær som kæledyr.

Rex:

Også kendt som American Rex. Denne race har meget stive hår, og er typisk ensfarvet eller flerfarvet.

De langhårede racer

Texel:

Langhåret marsvin med krøller, en krydsning mellem Rex og Sheltie (med glat, langt hår). På denne race er knurhårene også krøllede, og det kan reducere deres følesans.

Peruvianer:

Denne race har meget langt hår, der dækker hele hovedet. Den ses typisk på udstillinger, på grund af den fine, lange og glatte pels.

Sheltie:

Som peruvianeren er dette marsvin langhåret, men håret går bagud og dækker dermed ikke hovedet.

Coronet:

Dette er en krydsning mellem et Sheltie marsvin og et Roset marsvin. Det glatte, bløde hår falder bagud som en manke og kroppen, med en skilning over toppen.

Adfærd og væremåde

Marsvin er meget sociale flokdyr, der har brug for at være i nærheden af andre artsfæller for at føle sig trygt. Det er i naturen et byttedyr, og det skal man som menneske tage hensyn til. Du kan nemt lære at afkode marsvins opførsel, ved at læse med herunder:

Instinkter

Marsvin er godmodige dyr, der i naturen ikke har nogen særlige fjender. Derfor optræder et marsvin uhyre sjældent aggressivt, og hvis det endelig optræder aggressivt, er det typisk en han der prøver at dominere andre artsfæller.

Det er vigtigt at huske på at marsvin er byttedyr, og derfor bliver de let skræmte. De er i det hele taget nogle skræmte små skabninger, som passer på hinanden.

Hanner vil typisk forsøge at overtrumfe hinanden ved kamp, det fører dog sjældent til særlig voldsom kamp, men blot en smule bideri, rejsen på bagbenene og skæren tænder, for at markere sig overfor hinanden.

Forstå dit marsvin

Et marsvin har et helt særligt sæt lyde og måder at opføre sig på, som det bruger til at kommunikere med andre marsvin og med dig som menneske:

Angstskrig:

Et angstskrig er en særligt høj pivelyd, som et marsvin udgyder til sine artsfæller hvis de fornemmer at der er fare på færde. Det kan eksempelvis være hvis du kommer løbende imod dem eller fægter med armene over dem – det er typisk for at advare mod farer, at de skriger til hinanden på denne måde.

Mumlelyde:

Et marsvin har nogle sjove mumlelyde, som betyder at det er glad og tilfreds. Det kan blandt andet høres som små, lave pivelyde, og lyder mest som stille pludren.

Hoppen og springen:

Som med den stille, hyggelige mumlen, er også hoppen og springen tegn på at dit marsvin har det rigtig godt og føler sig tilpas i sine omgivelser.

Snusen ved næse og hale på artsfælle:

Hvis du oplever et marsvin snuse til en artsfælle på denne måde, er det fordi det forsøger at tage kontakt og afprøve om den anden tilhører gruppen.

Kurren:

Hvis marsvin kurrer, er det et tegn på at de søger kontakt med hinanden. Det kan være indledningen på et parforhold, og det indledes typisk af hannen.

Klapren med tænder og rejsen på bagben:

Opfattes som en truende adfærd, typisk for at imponere andre artsfæller, eller for at kæmpe med andre hanner om rangorden.

Dyb rallen:

En dyb rallen fra et marsvin vil typisk kunne opfattes som en trussel eller som en slags ”frieri” fra et marsvin til et andet. Slingrende gang i forbindelse med hævede ben er tegn på truende adfærd overfor eksempelvis en anden han, mens en mere dansende gang mellem en han og en hun vil være tegn på et frieri eller partnerskab.

Indtrængende piben:

Et marsvin der sidder og piver i længere tid, betyder som regel at madskålen er tom – det er med andre ord et kald på mad.

Høje skrig:

Høje, pludselig skrig er et tegn på angst, smerte eller advarsel – i det hele taget signalerer høje skrig fra et marsvin, at noget er galt.

Marsvinet sidder bomstille

Et marsvin er et meget opmærksomt dyr, og det har meget fine følelser – voldsomme bevægelser vil gøre marsvinet angst, og du kan opleve at marsvinet kryber sig sammen og sidder helt stille.

I forhold til børn

Marsvin er med sin godmodige, venlige adfærd et ideelt kæledyr for mindre børn. Det er dog vigtigt at man tager højde for at marsvin er nogle små, skræmte kræ, og derfor egner de sig ikke til vild leg. Det er vigtigt at man forholder sig i ro når man er i nærheden af marsvinene, da det virker angstprovokerende på dem hvis man opfører sig voldsomt og hæver armene højt i luften.

Dog er marsvin nogle hyggelige væsener, der sagtens kan sidde i timevis og blive kælet og hygget om. De er ikke særlig krævende i forhold til pleje, og derfor kan børn sagtens tage sig af dem.

Kost og sundhed

I naturen lever marsvin af friskt eller tørt græs, og planter som også er næringsfattige men meget fiberrige. Det er derfor marsvins tarme er så lange i forhold til kroppens størrelse. Det betyder at et marsvin har brug for meget fiberrig kost og få letfordøjelige kulhydrater. Du vil typisk opleve at dit marsvin på grund af dets behov for fiberrigt grønt, spiser meget små måltider. Til gengæld spiser den tit.

Til hverdag

Da marsvinets fordøjelsessystem er indrettet efter dens indtag af næringsfattig, tør kost med masser af fibre, har den brug for at have konstant adgang til hø, ud over det foder den normalt får. Det bedste foder er altså både hårdt og fiberrigt. Det er også med til at holde dens tænder sunde og tarmene i gang, så vigtige næringsstoffer transporteres gennem alle tarmafsnittene.

Dit marsvin skal derfor altid have adgang til:

• Friskt, rent vand (helst fra en vandautomat med dyse)
• Hø til fri afbenyttelse
• Hårdt foder eller pellets af en ordentlig kvalitet som er rige på fibre og fattige på kulhydrater

Vigtigt for hjemmetørret hø og andre urter:

Du kan sagtens tørre dine egne urter og fodre dine marsvin med dem, du skal bare sørge for at de mindst har lufttørret i 6 uger, og hverken er støvet, fugtigt, muggent eller råddent.

Marsvin SKAL have C-vitamin:

Marsvin hører ligesom mennesker til de få pattedyr, der ikke selv er i stand til at producere C-vitamin. De skal derfor have hele deres behov for C-vitamin dækket gennem kosten. Det betyder at de hver dag har behov for ca. 10 mg. C-vitamin per kilo kropsvægt. Dette kan eksempelvis dækkes gennem daglig adgang til frisk frugt og grønt. Hvis dit marsvin er udsat for stressbetingelser, forhøjet infektionsfare, sygdomme og drægtighed, bør den indtage ca. 30 mg C-vitamin. Ved en god, varieret kost med adgang til frisk frugt og grønt, kan dette behov afdækkes.

Du kan se en komplet liste over hvilke frugter og grøntsager dit marsvin kan tåle, herunder:

 

Link til “Alt om marsvinets kost” hos Dansk Marsvineklub

 

Tilskud

Nu bliver du nok overrasket når du læser dette! Men det gnaverfoder som du køber i butikkerne, skal KUN gives som tilskudsfoder, og det må for alt i verden ikke indeholde 10-20 g havre pr. kg. kropsvægt. Du bør derfor nøje måle af hvor meget dine marsvin får hver dag, så du ikke overskrider denne mængde tilskudsfoder. Det ser ikke ud af meget, og det er fordi dine marsvin primært bør leve af fiberrig kost bestående af både frisk frugt og grønt, samt tørret hø i ubegrænsede mængder.

Sunde snacks

Det kan være meget fristende at købe en masse ”snacks” fra supermarkederne, i form af frugt-stænger og stænger med korn, men disse er proppet med usunde kulhydrater, som dit marsvins fordøjelsessystem har svært ved at nedbryde. Så selvom tanken er god, så har dit marsvin faktisk bedst af at få eksempelvis revet gulerod som en snack, eller anden form for råkost – det falder i mindst lige så god jord som de kulhydratholdige supermarkedssnacks.

Marsvin spiser egen afføring

Hvis du en dag observerer at dit marsvin laver anderledes blød afføring, og den med det samme vender sig for at spise dette, så skal du ikke blive bekymret – det er helt normal adfærd, og fuldstændig livsnødvendigt for dit marsvin at spise denne afføring. Det er altså ikke normal afføring, men derimod ”blindtarmsafføring” – en speciel afføring, som udlejres fra blindtarmen, og indeholder bunkevis af vitaminer, heriblandt B-vitamin og K-vitamin, som blandt andet er vigtige for blodomløbet.

Marsvineunger er især afhængige af denne afføring, og spiser den tit fra andre artsfæller, for at få behovet dækket – det er altså også helt normalt, og ikke tegn på hverken sygdomme eller andre unormale tilstande.

Sygdomme og helbred

Der ses desværre et stort antal ”livsstilssygdomme” hos marsvin i Danmark, som er et resultat af en forkert kostsammensætning, og manglende adgang til sunde stimuli. Her er opridset en del af de problemer, som er mest almindelige hos marsvin:

Salmonella, Pasteurella eller coli-bakterier:

Den næringsfattige kost fyldt med fibre er vigtig for at dit marsvins fordøjelsessystem holder sig sundt og aktivt. Hvis dit marsvin får en alt for blød og næringsrig kost, kan syrebalancen i tarmen vælte, og dets naturlige tarm-bakterier kan fortrænges af skadelig salmonella, pasteurella, eller coli-bakterier. Det er sygdomsfremkaldende og kan i mindste fald forstyrre hele fordøjelsesprocessen.

Hvad kan du gøre?

Tag altid dit marsvin til dyrlægen hvis du frygter at der er noget alvorligt galt – det kan eksempelvis være at dit marsvin har ændret adfærd, og for at stille den rigtige diagnose er det nødvendigt med et dyrlægebesøg. Derudover kan du selv sørge for at give dit marsvin den rigtige kost, og så undgår du at denne form for livsstilsproblemer opstår.

Tandproblemer

En anden grund til at råfibre og tør kost er vigtig, er stimulansen og slitagen af dens altid voksende tænder. Hvis kosten er for blød og næringsrig, blandes denne ikke nok med spyt, og det kan medføre tandproblemer.

Hvad kan du gøre?

Dyrlægen kan afhjælpe tandproblemer hos dit marsvin, og ellers kan du opsætte en kalksten og give dit marsvin friske grene fra eksempelvis æble- og pæretræer, birk eller bøg. Det medvirker til at dit marsvin har noget at gnave i, og tænderne kan dermed holdes nede.

Parasitter og svamp:

Hvis dit marsvin klør eller kradser sig hyppigt, er det typisk et tegn på et parasit- eller svampe angreb. Og det kan smitte til mennesker!

• Hårtab – kan enten skyldes hormonelle forstyrrelser eller angreb fra parasitter, mider eller svamp.
• Små, hvide prikker på hårene eller huden indikerer normalt et luseangreb.
• Mat pels, eller sårskorper som et resultat af kradsen er typisk et resultat af dybtsiddende mider, som befinder sig i huden.
• Røde, skællede, cirkelrunde hudforandringer eller sågar hårtab kan skyldes et angreb med gærsvamp, som også kan angribe mennesker. Har dit marsvin fået konstateret gærsvamp, skal du være meget varsom ved håndtering af dyret, som bør foregå med handsker eller afspritning af hænder efterfølgende. Børn frarådes helt at håndtere marsvin hvis de har gærsvamp.

Hvad kan du gøre?

Disse former for angreb og infektioner skal altid behandles af en dyrlæge, som også skal stille en diagnose så det med sikkerhed kan fastslås hvad marsvinet præcis fejler.

Problemer med læberne

Hvis dit marsvins læber er opsvulmede, eller der er eksem i området omkring disse, kan det give små rifter i huden. Årsagen er mangel på fedtsyrer og A- og C-vitamin. De små rifter kan give infektion med svampe, bakterier eller endda begge dele.

Hvad kan du gøre?

I denne situation kan du give dit marsvin en gang multivitaminer og dyrlægens C-vitamin præparater, dagligt, sammen med en teske malede hørfrø og solsikkekerner. Dette medvirker at fedtsyrebalancen stabiliseres.

Hedeslag

Et marsvins krop er ikke selv i stand til at regulere temperaturen. Det kan give nogle ubehagelige hedeslag eller overophedning, som dit marsvin ikke selv er i stand til at afhjælpe. Det er især ved temperaturer over 28 grader og med en luftfugtighed på over 70 %. Du vil typisk kunne se om dit marsvin har hedeslag hvis den begynder at hive efter vejret, får svag men hurtig puls, blålige slimhinder, forhøjet kropstemperatur (den skal normalt ligge omkring 37,4 til 39,5 grader), og mundvandet løber. Det vil typisk kunne finde sted på en meget varm sommerdag, især hvis dit hamster ikke har adgang til skygge.

Hvad kan du gøre?

Tag straks kontakt til dyrlægen! Giv dit marsvin et fugtigt, koldt omslag af våde håndklæder, som ikke må være iskolde, og giv gerne dens fødder bad i kold vand også. Undervejs til dyrlægen bør transportkassen mørkelægges så den undgår at gå i yderligere panik over transporten. Hvis dyrlægen ikke kan kontaktes med det samme, kan der gives nogle få ml. tynd kaffe, eller et par dråber kredsløbsstimulerende væske, som kan købes uden recept på apoteket – det kan medvirke til at dit marsvin.

Forgiftning

Hvis dit marsvin lider af forstyrrelser i fordøjelsen, savlen, blodig afføring, apati, sitren, krampe eller lammelser, kan det være tegn på en forgiftning. Søg omgående dyrlæge!

Diaré

Hvis dit marsvins afføring ændrer sig fra den normale faste form til at være blød, klæbrig og vandet, er det tegn på at det har enten diaré eller dårlig mave. Typisk vil årsagen være forkert foder eller næring, eller sågar for hurtig ændring af kosten. Der kan også være tale om en infektion, som har givet tarmbetændelse.

Hvad kan du gøre?

Diaré eller dårlig mave hos et marsvin bør som regel gå over af sig selv i løbet af 24 timer – gør den ikke det, eller er diaréen meget kraftig, så søg dyrlæge med det samme. Hvis diaréen ikke er så slem, kan du eksempelvis give udelukkende hø og vand med C-vitamin tilskud i to-tre dage.

Det er VIGTIGT at marsvinet får masser af vand ved diaré, da det ligesom med mennesker kan risikere at dehydrere. Du kan selv undersøge om dit marsvin lider af væskemangel ved at løfte marsvinets hud på ryggen forsigtigt med tommel- og pegefinger, og derefter give slip – lægger hudfolden sig ikke ned igen med det samme, er det et faresignal, og du skal søge dyrlæge med det samme. Hvis dyret ikke vil drikke selv, så skal du give det væske gennem en sprøjte.

Forstoppelse

Hvis dit marsvin ikke har haft afføring i et stykke tid, kan årsagen være manglende bevægelse, fiberfattigt foder eller mangel på væske. Hvis dit marsvin lider af forstoppelse, vil det typisk side dukket med ryggen krummet sammen, og reagerer ikke normalt på dens omgivelser – det kan eksempelvis være at den ikke bemærker din tilstedeværelse som den plejer, eller ikke søger kontakt til andre marsvin i buret, som den plejer.

Hvad kan du gøre?

Dit marsvin kan godt tåle at få en lillebitte mængde afføringsmiddel, eksempelvis i form af paraffinolie. Dog ikke mere end 0,5 – 2 ml., efter marsvinets størrelse, med en lille plastiksprøjte. Hvis forstoppelsen ikke ophører inden for 24 timer, eller hvis marsvinets virker svækket, så søg dyrlæge.

Oppustethed

Hvis der dannes luft i tarmen kan der hurtigt opstå en livsfarlig situation for dit marsvin, da mellemgulvet hæves og hjerte og lunger dermed presses sammen. Det kan med andre ord betyde kvælning eller hjertestop hos marsvinet.

Hvad kan du gøre?

Første tegn på livsfarlig oppustethed er at marsvinet nægter at bevæge sig, og bugen er opsvulmet. Luft i tarmen skyldes forkert kost. Det er vigtigt straks at søge dyrlæge, så marsvinet kan få den rette behandling! Vær derefter ekstra grundig med udmålingen af foderet, og giv marsvinet nøjagtig den foder den har brug for.

Luftvejssygdomme

Hvis dit marsvin nyser, har vandigt eller betændt udflåd fra næsen samt hoste, kan det være tegn på en luftvejssygdom der kan være opstået på grund af støvet bundmateriale i buret, tør luft, forkølelse eller snue (som forårsages af træk, afkøling eller infektion).

Hvad kan du gøre?

Du skal hurtigst muligt finde årsagen og fjerne den. Sørg blandt andet for at dit marsvin altid står i læ, og at buret ikke er åbent på alle sider, men at der eksempelvis kun er trådnet foran. Sørg for rigeligt med halm og giv eventuelt marsvinet en kasse det kan søge læ i. Tag aldrig dit marsvin indenfor i længere tid om vinteren! Det forstyrrer kroppens klimatilpasning, og kan give sygdom! Forkert pasning og stress kan også være med til at fremprovokere luftvejssygdomme.

Er marsvinet ikke i bedring indenfor 24 timer, så tag det til dyrlægen.

Ørebetændelse

Hvis der ved marsvinets ydre øre forefindes et mørkt sekret, og dit marsvin klør eller kradser sig usædvanligt meget, er det tegn på en ørebetændelse. Det kan derudover også bevirke at dit marsvin føler sig utilpas og ikke ønsker at spise. Typisk er årsagen et fremmedlegeme, støv, snavs, bakterier eller svamp.

Hvad kan du gøre?

Du bør søge dyrlæge, og få renset marsvinets ører. Du kan eventuelt få dyrlægen til at vise dig hvordan du renser dens ører, så du for fremtiden selv kan forebygge ørebetændelse.

Et sundt marsvin

For at dit marsvin holder sig sundt, er det vigtigt at du tjekker det løbende, for at se om der skulle være opstået sygdomstilstande som beskrevet længere oppe på denne side.

Et sundt marsvin vil typisk løbe ivrigt rundt i indhegningen eller sidde som de plejer på deres foretrukne plads. Afføringen skal være fast, aflang og velformet. Pelsen skal være ren og glansfuld, og der må ikke være skæl, skorper eller usædvanlige skallede pletter.

Marsvinets ansigt kan ligeledes tjekkes, her skal øjnene være skinnende og altid let fugtige. Næsepartiet skal ligeledes være rent og frit for udflåd. Du kan forsigtigt åbne marsvinets mund med et par fingre, og tjekke om tænderne er som de skal være – tænderne i overkæben må kun lige berøre tænderne i underkæben, så er de nemlig slidt korrekt, og alt tyder på at kosten er passende og marsvinet får det den har behov for.

Marsvins alder

Med den rette pasning bliver marsvin op til 8 år gamle. Du kan lige som med mennesker, opleve at marsvin går hen og ældes på samme måde – gamle marsvin vil ofte gå hen og tabe sig. Men det er ikke det eneste du vil kunne opleve.

Sådan ældes marsvin:

• Hørelsen bliver dårligere
• Marsvins syn svækkes med alderen
• Hårtab kan være normalt hos ældre marsvin
• Parasitter ses oftere på ældre marsvin grundet svækket immunforsvar
• Hjerte- og kredsløbsproblemer kan betyde at dyret skal have regelmæssig medicin

Forebyggelse

Der er mange ting du kan gøre for at dit marsvin holder sig raskt og lever længe. Hvis vi kort skal ridse op, hvad man kan gøre for at give sit marsvin de bedste betingelser, er det vigtigt at følgende overholdes:

• Bur skal altid være rent – det må aldrig lugte ”stærkt” – det er tegn på manglende rengøring, og kan være meget usundt for marsvinet.
• Buret bør ikke placeres tæt på vinduer, sprækker eller andet hvor det kan suse ind
• Buret bør altid give marsvinet mulighed for ophold i skyggen
• Jo større bur, jo bedre
• Forhold dig roligt i marsvinets nærhed
• Ubegrænset adgang til rent friskt vand
• Ubegrænset adgang til hø
• Daglig fodring med frugt og grønt, varier gerne mest muligt

Hvis du kan overholde ovenstående, og er i stand til at give marsvinets så naturtro levevilkår som muligt, så vil det kunne undgå de mest almindelige sygdomme, som tit opstår i forbindelse med forkert pasning og håndtering.

Tæmning

Marsvin er fra naturens side et meget godmodigt og lykkeligt lille væsen, som sjældent kræver meget tæmning. Det er dog altid en god idé at anskaffe sig en unge, da de i en ung alder har nemmere ved at vænne sig til nye omgivelser og mennesker. Ældre marsvin som ikke har været vant til menneskekontakt, vil typisk betragte dig som et rovdyr, og vil muligvis aldrig rigtigt føle sig tilpas ved din tilstedeværelse.

Håndtering

Det er altid vigtigt at tænke på at marsvin er et byttedyr, som i naturen typisk vil være offer for rovdyr, især dem der kommer fra luften. Derfor er det vigtigt ikke at blive vred eller ivrig, hvis dit marsvin flygter fra dig hvis du kommer ovenfra og vil tage den op fra jorden eller gulvet – marsvin vil i sådan en situation reagere helt instinktivt og flygte, medmindre det er helt vant til menneskekontakten på denne måde.

Marsvin er skrøbelige dyr og skal altid tages op med begge hænder og støttes bedst muligt. Holder man det, skal man altid sørge for at holde godt fast, uden at klemme hårdt. Hvis marsvinet hopper ud af dine arme, vil det kunne slå sig slemt, og da marsvin er små hurtige væsener, vil det kunne ske ethvert øjeblik.

Pasning og pleje

Marsvin er med deres lille størrelse nogle sarte små kræ, som kræver korrekt pasning året rundt. Man kan derfor ikke overlade dem til sig selv i længere perioder, og de kræver måske mere pasning end man havde forestillet sig.

Marsvin – inde eller ude?

Marsvin har bedst af at være ude, og kan med den rette tilvænning tåle op til 10 minusgrader om vinteren. De lever dermed så tæt på de naturlige omgivelser som muligt, da man typisk vil kunne tilbyde dem bedre plads end hvis de skulle bo indenfor. Du vil muligvis kunne opleve at dine marsvin bliver en smule mere menneskesky af at bo udenfor, i forhold til hvis de boede indendørs, men det kan opvejes fuldt ud af deres glæde af at befinde sig i de dejlige, friske og naturlige omgivelser.

Der er nogle betingelser som SKAL være opfyldt hvis dine marsvin skal bo udendørs:

• De skal flyttes udenfor allerede i det tidlige forår, så de langsomt vænner sig til temperaturskiftet
• Du må ikke tage dine marsvin ind i længere tid om vinteren, og derefter sætte dem udenfor igen – det kan betyde dødsfald, da kroppen ikke kan tåle temperaturændringen! Du må dog godt tage dem ind i kortere tid for at kæle med dem eller hygge om dem.
• Der skal altid være godt med læ, helst i form af en kasse eller ”hus” inde i selve buret, eller en stor bunke hø eller halm og masser af strøelse, som de kan putte sig i.
• Der bør isoleres godt i deres udendørs hjem om vinteren, eksempelvis skal alle kanter, hjørner og samlinger tjekkes så der ikke kan opstå træk, og du skal sikre dig at åbninger slutter tæt. Hvis der foran på buret er en åbning med trådnet, kan denne dækkes over med eksempelvis plexiglas, så dyrene har lys uden at få træk.
• Buret de opholder sig i skal være af en kraftig kvalitet, så marsvinene ikke udsættes for angreb fra eksempelvis ræve, katte eller andre dyr.

Skal dit marsvin derimod bo inde, er det en god idé at placere dem højt, og i et område af hjemmet hvor der ikke er konstant trafik forbi buret. De bør ikke placeres tæt på steder hvor der kan opstå træk, især ikke tæt ved vinduer hvor der luftes ud, da det kan slå dem ihjel. De må heller ikke stå direkte i solen, og heller ikke for tæt på varmekilder som radiatorer eller brændeovn.

Pelsen

Korthårede marsvin, som eksempelvis de almindelige marsvin og rosetmarsvin, har ikke brug for ekstra kropspleje, og så længe de er sunde og raske sørger de selv for den nødvendige pleje og pasning af pelsen.

Langhårede marsvin har derimod brug for ekstra pleje, da pelsen risikerer at sammenfiltre, især hvis marsvinet tit opholder sig udendørs i løbegård på plænen. Det er derfor vigtigt at de dagligt børstes med en blød børste og en kam, især på bagkroppen. Grunden til at dine langhårede marsvin har behov for denne pleje af pelsen, er at hø, halm og evt. grene nemt sætter sig i pelsen og får den til at filtre. Hvis noget af pelsen er sammenfiltret, kan du være helt rolig – du kan med en lille saks forsigtigt klippe den sammenfiltrede pels af. Den vokser hurtigt frem igen.

Faktisk kan du have glæde af at klippe dit langhårede marsvin jævnligt, så hårene er 1-2 centimeter over gulvet, og kortere omkring bagdelen. På den måde undgår du at dit marsvins pels vikler sig unødigt ind i bundmateriale i buret eller på jorden.

Det er ikke nødvendigt at bade dit marsvin, og det frarådes helt da dit marsvin risikerer at blive forkølet af det. Hvis du endelig skal give dit marsvin et bad, eksempelvis i forbindelse med tilsmudsning af pelsen, ved diaré eller parasitangreb, så sørg for at vandet har en behagelig temperatur, ikke for koldt og ikke for varmt, helst lige omkring de 37 grader – og vask forsigtigt med en mild, uparfumeret og gerne økologisk babyshampoo, eller særlig shampoo købt ved dyrlægen. Herefter skal du grundigt tørre marsvinet, og eventuelt føntørre det. Lad marsvinet tørre i et varmt rum, og undgå for alt i verden at det får træk imens.

Tænder

Marsvinets tænder slides naturligt ved indtagelse af den rette føde. De vokser konstant, hvilket betyder at marsvinet har behov for den rette føde for at slide tænderne ned. Du kan en gang om ugen lave et tandtjek, hvor du ser efter om tænderne ikke er vokset sig unormalt store. Fortænderne må hverken være skæve eller for lange – det kan gøre det svært for marsvinet at indtage føde. Du kan med to fingre forsigtigt åbne marsvinets mund og tjekke hvordan tænderne sidder i forhold til hinanden. Det er perfekt når fortænderne lige rører hinanden, men hvis de overlapper hinanden, er det tegn på at de ikke slides naturligt, og det kan være nødvendigt at få dem ordnet hos dyrlægen.

Kløer

Skiferplader, ru sten og andet mere solidt bundmateriale kan medvirke til at marsvinets kløer slides naturligt. Det kan dog være nødvendigt at klippe marsvinets med en almindelig negleklipper. Du skal dog være meget forsigtigt, og hellere klippe for lidt af end for meget. Du kan på marsvinets kløer se præcis hvor du skal klippe – inde i kløerne kan du skimte et lyserødt område, der går ud i en del af neglen – du skal altid klippe 2-3 mm fra dette område, da det ellers vil være meget smertefuldt for marsvinet. På nogle marsvin kan kløerne være mørke, og du kan derfor ikke se hvor du må klippe neglene til – du kan eventuelt forsøge dig frem, og forsigtigt klippe et lille stykke ad gangen. Marsvinet vil give et piv fra sig hvis du kommer for tæt på et område hvor det gør ondt.

Klip ALDRIG marsvinets negle mere end højst nødvendigt! De slider oftest sig selv, og de bør kun klippes hvis du kan se at de snor sig om hinanden eller er deforme.

Motion

Vilde marsvin bruger i naturen timevis på at finde føde – og det er derfor også vigtigt at dine marsvin i fangenskab holder sig i gang, for at de undgår at udvikle tvivlsom adfærd og bliver deprimerede på grund af ringe beskæftigelse. De har dog ikke behov for at du tager dem på lange løbeture eller anden voldsom aktivitet, men det er en god idé at opstille nogle udfordringer for dem i dagligdagen.

Derfor bør du gøre marsvinets basale behov til en beskæftigelse for dem – læg eksempelvis gerne mellemåltider rundt omkring i buret, i stedet for at samle dem i madskålen. Så skal marsvinet ud og lede, og det holder dem i gang. Du kan også binde frugt og grønt op i buret så det hænger, det giver også en øget udfordring med at få fat på alt det lækre mad.

Dagligt tidsforbrug

Et korthåret marsvin kræver generelt lidt mindre tid end et langhåret marsvin, som både kræver at blive børstet og klippet jævnligt. Marsvin er meget nemme dyr at passe, og kræver ikke megen tid. Et godt fingerpeg er dog at du skal kunne bruge mindst en halv time på dem dagligt, og gerne mere når du har tid, så de kommer udenfor deres bur og får nogle gode timer i stuen eller i haven, hvor de kan græsse i en overdækket, indhegnet løbegård.

Der skal dagligt forsynes med godt, sundt foder, rent og friskt vand og masser af hø. En gang ugentligt bør der bruges tid på at skifte strøelsen i buret.

Nødvendigt udstyr

Marsvinebur

Et marsvin kræver et bur i en god størrelse – jo større jo bedre, men mindst 100 x 50 cm, så de har plads at udfolde sig på. Bunden bør være god og solid, og helst så nem at gøre ren som muligt.

Kanten af buret må gerne være i en god højde, da højden forhindrer strøelsen i at ryge ud på gulvet når marsvinet bevæger sig rundt.

For at undgå ulykker, bør tremmerne ikke have mere end ca. 2 cm. mellemrum, da de små gnavere ellers kan risikere at sidde i klemme. Dog er stort set alle gnaverbure som sælges i dyrehandler i Danmark indenfor disse mål, og du behøver derfor ikke bekymre dig for meget om dette.

Drikkeflaske

Ud over buret, bør marsvinets drikkevand givet gennem en vandbeholder med en dyse, så vandet holder sig rent og friskt.

Foderskål

En god, solid foderskål er at foretrække, da marsvinet godt kan lide at stå med forbenene på kanten af skålen mens den spiser – og for at undgå at skålen vælter, bør den være af en god, tung kvalitet.

Hus

Et hus eller en kasse som marsvinet kan gemme og putte sig i, er vigtigt og nærmest uundværligt. Det er med til at give tryghed og varme, og er især nyttigt for marsvin der opholder sig udendørs hele året.

Holder til hø

En holder til hø er meget nyttigt, da det på denne måde holder sig rent og tørt. Denne må aldrig være tom, da dine marsvin har et stort behov for at fortære hø i løbet af hele dagen.

Klemmer til opsætning af sunde godbidder

Du kan stort set alle dyrebutikker finde klemmer som kan bruges til at montere i burets tremmer. I disse klemmer kan du så opsætte frugt og grønt, som du kan placere i en højde så marsvinet skal anstrenge sig lidt for at få fat i godbidden.

Løbegård

Når vejret bliver lunere, så vil det være en helt fantastisk oplevelse for dine marsvin at komme ud i en indhegnet og overdækket løbegård, hvor de rigtigt kan udfolde sig, og gnaske masser af græs, mælkebøtter og andre planter. Husk at forsyne løbegården med vand, hø og skygge, og så vil du nærmest se dine marsvin slå kolbøtter af lykke, da de elsker at opholde sig udenfor i det dejlige græs.

Anskaffelse – privat eller fra butik?

På grund af marsvinets naturlige instinkter og rolle som byttedyr, er det altid en god idé at gå en stor bue uden om dyrebutikkernes tilbud på marsvin, også selvom du får anbefalet af dyrehandleren at købe dem hos ham. Du aner ikke hvordan disse marsvin er blevet opdrættet, om de har sygdomme eller andet. Og så har disse marsvin været udsat for en masse nysgerrige mennesker, der har beundret og kigget på dem. Det kan betyde at marsvinene virker mere opskræmte og forholder sig mere forsigtigt når du får det med hjem.

Det er derfor altid en god idé at kigge efter en privat opdrætter, da der typisk er tale om en med forstand på tingene, som holder af sine marsvin og har givet dem en god start på livet. Du kan også helt præcist få at vide hvor gamle marsvinene er, og endda købe dem fra de er helt unge, hvilket gør det nemmere for dig og marsvinet at knytte bånd til hinanden og opnå tillid.

Hjemtransporten af dit nye marsvin

Inden du anskaffer dig et marsvin, er det vigtigt at du sørger for at alt står klart til den. Buret skal være rent, der skal være godt med strøelse, og masser af hø og halm. Du bør transportere marsvinet hjem i en lille kasse, hvor der er lidt bundstrøelse og hø så marsvinet føler sig trygt under transporten. Under længere transport skal du huske at sørge for at marsvinet har adgang til lidt frisk grønt, og ikke får træk.

Det er meget normalt at marsvinet i starten blot kravler ind i en bunke hø eller halm og skjuler sig – det er sky af natur, og vil altid være forsigtig i nye, fremmede omgivelser. Det vil blive i sit skjul indtil det ikke føler sig iagttaget længere, og langsomt vil det begynde at udforske sit nye hjem. I starten bør der ikke være for mange mennesker omkring buret, og man skal især være forsigtig med at kigge ovenfra og ned på marsvinet, da det vil blive opskræmt af dette, ligesom voldsomme bevægelser og højrøst vil skræmme den.

Du kan i starten forsøge at lokke marsvinet med en godbid i form af et stykke agurk eller gulerod, og se om det måske får lyst til at komme frem – bliv ikke skuffet hvis det i starten kravler tilbage i skjul eller afviser dit tilbud om en godbid, men hav derimod tålmodighed og gentag roligt forsøget nogle gange. Til sidst vil marsvinet overvinde sin generthed og tage imod dit tilbud. På den måde kan du langsomt vænne dit marsvin til din tilstedeværelse og din hånd.

En, to eller flere?

Et marsvin er et meget socialt dyr, og det har derfor et stort behov for kontakt med andre artsfæller. Du bør derfor tage op til overvejelse inden anskaffelsen, om du har plads og tid til at have to eller flere marsvin gående. Det er nemlig vigtigt for marsvinets velbefindende, at det har kontakt til artsfæller.

Du kan sagtens starte med at anskaffe dig et enkelt marsvin. Faktisk er det en rigtig gode idé at benytte denne fremgangsmåde, da du så har mulighed for at knytte bånd mellem dig og marsvinet, inden du anskaffer dig et marsvin mere.

Hvordan sætter jeg flere marsvin sammen?

Når du i forvejen har marsvin og anskaffer dig en ny beboer, så er det nødvendigt at sætte det nye marsvin i karantæne en uges tid, for at undgå at det overfører fremmede sygdomme til dine andre marsvin. Du har altså brug for at have det nye marsvin gående i et bur for sig selv i et andet rum det første stykke tid. Denne tid er dog ikke spildt, da du i denne uge har rig mulighed for at gøre dig venner og skabe tillidsbånd mellem dig og den nye beboer.

Når første uge i karantæne så er overstået, er det på tide at marsvinet møder sine nye venner. Den bedste fremgangsmetode er at rengøre det bur de skal bo i helt fra bunden – nyt strøelse, nyt hø, ren madskål, ren vandflaske. På denne måde er de nye omgivelser så neutrale som muligt. Du bør også tage en eventuel kasse op af buret, så det nye marsvin undgår at blive spærret inde af de andre. Fordel rigeligt med foder rundt i buret, så der er plads til alle, og de ikke behøver konkurrere om foderet.

Når det nye marsvin er blevet sat sammen med de andre marsvin, skal der etableres en ny rangorden, og det er derfor vigtigt at du i starten sørger for at holde opsyn med de små væsener, da det godt kan gå voldsomt for sig. Du kan blive vidne til voldsomme pibelyde, klapren med tænderne, brummen, sniffen, kredsen om hinanden og små slåskampe. Du bør dog ikke gribe ind, da det er en helt naturlig del af marsvins sociale adfærd. Hvis du alligevel vurderer at det er for voldsomt, eller hvis der begynder at flyde blod, så bør du adskille marsvinene igen, og kun lade dem mødes i det fri når de eksempelvis er ude for at græsse i deres løbegård.

Opdræt af marsvin

Opdræt af marsvin kan være mere eller mindre planlagt – du kan eksempelvis risikere at købe en hun, der allerede er drægtig når du overtager den, og kort efter har du marsvineunger! Marsvin formerer sig glædeligt, og bliver meget tidligt kønsmodne, hvorfor man tit risikerer at marsvineunger når at parre sig med hinanden, hvis de opholder sig for længe sammen. Hunner er allerede i stand til at blive drægtige efter de er fyldt 20-25 dage, og hanner fra de fylder 60-65 dage. En hun bliver også meget hurtigt brunstig igen, og kan allerede fra 1-12 timer efter fødslen parre sig og blive drægtig igen.

Huskeregler

Hvis du ønsker opdræt af marsvin, så er det vigtigt først at udsætte dem for parring fra de er et halvt år gamle, og hunnerne bør ved første kuld ikke være fyldt et år endnu, og mellem fødslerne af hvert kuld bør der ikke gå mere end et halvt år, da bækkenes ellers risikerer at forkalke, og det kan give problemer ved fødslen.

Marsvin er gennemsnitligt drægtige i ca. 60 dage, ved første kuld unger fødes der normalt kun et par stykker, mens der efterfølgende kan fødes helt op til 5-6 unger i hvert kuld. En unge vejer normalt mellem 50-100 gram, afhængigt af flere faktorer, blandt andet hvor mange unger der fødes ad gangen. Som udgangspunkt vil ungerne ikke være i stand til at overleve hvis de vejer under 40 gram.

Ungerne kan tages fra moderen når de er 3-4 uger gamle. Allerede fra 2-ugers alderen holder moderen op med at reagere på ungernes nødråb og kald på hjælp, og dermed tvinger hun dem til at være selvstændige, og blandt andet derfor bliver ungerne hurtigt selvstændige.

Ved fødslen er marsvineungerne allerede fuldt udviklede, har pels på kroppen, tænder i munden, og åbne øjne. De er derfor hurtigt klar til at udforske!

Særlige forhold

I starten af marsvineungernes nye liv, er det vigtigt at lade moren tag sig af dem, og man bør ikke håndtere dem mere end højst nødvendigt, før de selv begynder at gå på opdagelse – de udvikler sig dog i lyntempo, så der går ikke mange dage før du kan tage del i glæderne og nye de søde små marsvineunger.

Særlig kost

Det er vigtigt at der er adgang til ekstra meget af den sædvanlige kost til moderen. Ungerne lever i de første par dage udelukkende af modermælken, men begynder derefter hurtigt at indtage fast føde ved siden af. Det er livsvigtigt for ungerne, der fordobler deres fødselsvægt på to uger, at æde den særlige blindtarmsafføring, fra moderen eller andre artsfæller, da denne afføring indeholder vigtige, livsgivende vitaminer.

Marsvin og allergi

Marsvin og andre gnavere hører desværre til blandt dyr der hurtigt kan fremprovokere allergiske reaktioner hos folk der med allergi. Typiske allergener vil være proteiner fra dyrets pels, og da marsvin har pels og gerne fælder en smule, vil dette kunne sætte en stopper for et marsvin hold hvis du eller andre i husstanden lider af allergi.

Du kan dog have succes med at holde marsvin udendørs, så længe der ikke optræder allergi hos personen der skal håndtere dem. Det er dog vigtigt i denne forbindelse at tænke på at det der fremkalder allergi godt kan sætte sig i tøjet på den person der håndterer marsvinene, og derfor er det værd at overveje at håndtere marsvinene med særligt overtøj, der hænger udenfor hjemmet.

Sjove facts

Marsvin kan ”skyde” med deres urin

Hvis marsvin bliver tilpas skræmte, eksempelvis hvis du tager dem op for hurtigt uden de er opmærksomme på de, kan de ”affyre” deres urin i an bagudgående retning. Og da marsvinene løfter bagpartiet mens de gør de, kan de faktisk skyde langt!

Marsvin løber i gåsegang

Hvis du er så heldig at have flere marsvin, og de eksempelvis har unger, vil du opleve at de på store arealer går i en bestemt rækkefølge – som byttedyr kan de ikke blot fare frem i naturen, og det betyder at man som regel oplever en udkigspost som går forrest, ungerne i midten og et andet voksent marsvin i bagenden.

Marsvin sover ikke – de tager sig en lur i ny og næ

Marsvin har ikke nogen bestemt døgnrytme, men de er heller ikke særligt nataktive. De foretrækker derimod at tage hvil i løbet af dagen, på deres foretrukne sted i buret.

Marsvin fødes med åbne øjne og fuld pels

Øjnene åbnes allerede to uger inden marsvinene fødes, og allerede få timer efter fødslen er de små unger klar til at udforske verden!

Marsvin ”danser” når de er glade!

Når marsvin er rigtig glade, hopper de få cm. op i luften, eller også løber de ivrigt rundt i cirkler – det kan eksempelvis forekomme når de bliver sat på græs om sommeren.

Marsvin har intet med dens navnebror i havet at gøre

Der findes en hval der kaldes for marsvin. Faktisk er det den eneste hvalart, der yngler i de indre danske farvande. Grunden til at denne slags hval kaldes for marsvin, er pga. den lyd den laver når den kommer til overfladen for at trække vejret.