Forside » Katte » Kattelopper – sådan gør du
Kattelopper – sådan gør du

Kattelopper – sådan gør du

Hvis du har eller har haft kat, så er det sandsynligt at du på et eller andet tidspunkt stifter bekendskab med de små blodsugende insekter. Kattelopper er meget almindelige i Danmark og er at finde overalt udendørs specielt fra slutningen af foråret og indtil frosten tager fat. Det betyder også at hvis din kat er ude, så vil den i store dele af året være i risiko for at blive ramt af lopper.

Ofte opdager man ikke umiddelbart at katten har fået kattelopper, før det er ved at være slemt. Enten opdager man det, fordi katten begynder at klø sig voldsomt eller når du kommer hjem fra en uges ferie og bliver overfaldet af lopper i det øjeblik du træder ind i stuen. Loppernes larver kan nemlig ligge i dvale i gulvtæppet i mange uger eller måneder og når du så træder ind i stuen vil bevægelsen af gulvet få lopperne til at klække og springe på hvad som helst, der bevæger sig.

Lopper kan være smittebærere

Der er mange gode grunde til at du skal holde øje med om din kat får lopper og få dem bekæmpet. Dels, så er der stor risiko for at din kat udvikler allergi overfor lopper, hvis du ikke får dem behandlet. Og dels er der en risiko for at lopperne smitter din kat med f.eks. bændelorm, som bestemt ikke er rart for hverken mennesker eller kat. Heldigvis findes der masser af gode muligheder for at bekæmpe lopper med en række virksomme loppemidler.

Du kan læse meget mere om bekæmpelse af lopper hos katte med loppemidler her.

Sådan undersøger du om katten har lopper

Kattelopper er 1,5-3 mm lange små insekter med nogle små kraftige ben, der gør den i stand til springe op til 30 cm. Lopperne er brunlige eller sorte og med en ret fladtrykt kropsform. Den nemmeste måde at undersøge om din kat har lopper er at køre en lusekam igennem kattens pels og banke den ren på et stykke fugtigt hvidt papir. Du vil næppe se nogen lopper, men hvis papiret farves brunligt, så er det størknet blod fra loppernes ekskrementer.

Du kan også se en lille video fra Gentofte Dyreklinik her:

Om Thomas

Thomas er stifter af Dyrenes.dk og en rigtig dyreven. Gennem egne erfaringer og grundig research, hjælper han dig med at lære de mange forskellige kæledyr at kende.