Skægagame

En skægagame er et mere venligt og roligt firben end en leguan, og lever normalt sit liv i det østlige Australien, hvor den befinder sig særdeles godt i det varme ørkenmiljø. Den måler som voksen op til 60 cm., og har det særlige navn fordi den har et ”skæg” om hovedet.

Skægagamer er yndede som kæledyr indenfor familien af firben, da de ikke bliver særlig store, og grundet deres mere rolige natur, er de også velegnede til børnefamilier. De bliver dog aldrig rigtige kæledyr som man kan sidde og nusse med, men de kan lære at skelne mellem mennesker og endda se forskellige farver – så der kan være tale om at du kan få et tilhørsforhold til den, men ellers er det for de flestes vedkommende også hyggeligt nok at se den med sine artsfæller, mens den pusler rundt i terrariet – for skægagamen er et socialt krybdyr, der bedst trives i en flok med en han og et par hunner.

Skægagamens udseende

En skægagame ses normalt i grønne/sandfarvede nuancer, og vil ved første øjekast se en anelse farlig og ”stikkende” ud, men det skyldes blot udformningen af dens ham, som den i øvrigt skifter hver gang den vokser. Den er altså hverken giftig eller farlig, og når man har overvundet frygten for dens udseende, så vil man finde et ganske godmodigt og roligt firben under overfladen.

Det kan være meget svært at se forskel på hannen og hunnen, når skægagamerne er små, men jo ældre de bliver, jo nemmere bliver det, og når de er kønsmodne vil man på hannen kunne se to buler ved siden af hinanden, placeret ved gattet, hvor der på hunnen kun er en enkelt bule ved gattet.

Skægagamens adfærd

I naturen er skægagamen ikke et flokdyr, og de kommer faktisk kun i nærheden af hinanden når det er ynglesæson. Man kan dog med fordel holde flere skægagamer i terrariet, og vitterligt se på dem hvordan de trives ved hinandens selskab. Det giver også mere aktivitet og mere adfærd i terrariet, og derfor er der mulighed for at observere nogle rigtig spændende, sjove og underholdende ting.

Det er dog vigtigt at du anskaffer dig skægagamer i nøjagtig samme størrelse, og højst én han per terrarie! Skægagamer har nemlig for vane at kæmpe om territoriet, og er de ikke ligesindede, vil det gå ud over den svageste, der risikerer at blive spist. Grunden til at man kun må holde én han i en flok, er at de kønsmodne hanner under yngletiden vil indlede en kamp om hunnernes gunst, og det kan føre til alvorlige skader. Det anbefales at anskaffe en han og mindst to hunner, da hannen godt kan være meget dominerende.

Da skægagamen lever i ørkenen, har den selvfølgelig omstillet sig til miljøet her, og er også forberedt hvis der skulle opstå tørke eller mangel på mad. Den har med andre ord en indbygget funktion i kroppen, der gør det muligt for den at sænke stofskiftet til tæt på nulpunktet. Det bruger den når den går i dvale, hvor den graver et hul i et fugtigt sandområde, og skjuler sig der i op til flere måneder. Du kan altså godt risikere at din skægagame pludselig lægger sig i dvale, og det skal du lade den gøre, da det ikke er skadeligt for den. Du skal dog huske at tage den op en gang om ugen, og lade den få et bad, for at den kan holde fugtniveauet i kroppen – selvom den ikke indtager føde har den stadig behov for vand, som den kan indtage gennem gattet, og det kan den ikke når sandet omkring den ikke er fugtigt som i ørkenen. Derfor kræver det en smule pleje fra din side af, når den går i dvale. Det er også vigtigt at den får lov at lave afføring INDEN den går tilbage i dvale, da afføring under dvalen kan gøre den meget syg. Det skal man altså holde øje med… Og når den så har haft sin afføring, vil den typisk vende tilbage til sin dvale, hvor den graver sig ned i sandet igen.

Forstå din skægagame

For at gøre det lettere for dig at forstå din skægagame, er det vigtigt at du er opmærksom på dens signaler i forskellige situationer. Her er listet nogle af de mest almindelige adfærdsmønstre hos skægagamer, samt deres betydning:

• ”Vinke”
  En skægagame vinker ved at løfte det ene forben, og føre det rundt i langsomme cirkler. Det er typisk hunnerne og de mindre dominerende hanner der gør dette som en slags gestus til den dominerende han, og betyder ”du bestemmer – jeg gør som du siger”.
• Bøje halen op i en halv cirkel
  Når en skægagame er opmærksom på noget, f.eks. hvis den fornemmer at der er fare på færde, vil den typisk hæve hovedet højt, og bøje halen op over kroppen i en halv cirkel. Det fungerer som et signal til flokken om at der måske er fare på færde. Unge skægagamer har det med også at gøre dette når de spiser.
• Nikken med hovedet
  Det er et dominerende signal, og ses typisk hos hanner i ynglesæsonen inden parring. Hannerne gør det for at vise interesse for hunnen, men det fungerer også som en slags truende adfærd overfor andre hanner der trænger sig på. I en flok bestående af hunner, vil de også kunne finde på at nikke med hovedet af hinanden, hvilket betyder det samme – ”det er mig der bestemmer her”.
• Sort, strittende skæg og hvæsen
  Når en skægagame udviser meget aggressiv adfærd, vil den være løftet helt op på forbenene, og skægget og halen vil farves sort for at gøre den mere markant og faretruende. Den vil typisk åbne gabet samtidig for at gøre hovedet endnu større og for at udvise ultimativt truende adfærd. I nogle tilfælde hvæser den samtidig. Det kan dog også ses hvis skægagamen er syg eller stresset.
• Sidde med løftet hoved
  Den dominerende han vil typisk sidde øverst i terrariet og ”trone” ud over landskabet. Han vil typisk signalere sin dominans ved at sidde med hovedet løftet højt. Det kan dog også ses hos højgravide hunner, men det er udelukkende fordi det letter dens vejrtrækning.
• Sænke hovedet
  En skægagame sænker hovedet for at vise accept og underkastelse overfor den dominerende i gruppen. Det ses også hos hunner, der afslår et parringstilbud, for at hannen ikke kan fuldbyrde akten.
• Gispen
  Hvis din skægagame har det for varmt, vil den være nødt til at ænde ind og ud gennem munden, for at ventilere kroppen yderligere. Samtidig vil du kunne se ”skægget” være pustet op og bevæge sig i hurtige ryk, for at forstærke den nedkølende effekt.

Tæmning af skægagame

En skægagame bliver aldrig tam i ordets bogstaveligste forstand, fordi det er en øgle, og disse ikke fra naturens side er flokdyr eller på anden måde socialt anlagte. Det kan sammenlignes lidt med at have akvariefisk – de er dejlige og hyggelige at se på og observere mens de lever deres liv i dine omgivelser, men de bliver aldrig til kæledyr du kan kæle med eller nusse omkring. Du kan dog sagtens vænne den til din håndtering og berøringer.

En unge vil typisk opføre sig anderledes end en fuldvoksen skægagame, fordi de rent instinktivt opfatter sig selv som byttedyr pga. deres ringe størrelse som unger, og fordi der i Australien, hvor de naturligt holder til, findes langt større rovdyr der går efter små skægagame unger. Derfor vil ungerne være langt mere sky end de voksne af slagsen, og derfor er du nødt til at være meget påpasselig med hurtige, ukontrollerede bevægelser indtil de er fuldvoksne. Hurtige, pludselige eller fejende bevægelser over hovederne på skægagamerne kan skræmme dem, og du risikerer at de forbinder din hånd med fare.

Foder

Skægagamen er faktisk altædende. Den spiser både dyr og grønt, men her er det vigtigt at du husker blandingsforholdene, både for ungerne og for de voksne skægagamer:

• Voksne skægagamers kost:
  20 % foderdyr, insekter m.m.
  80 % grønt (alt økologisk grønt, IKKE icebergsalat, skvalderkål, mælkebøtter)
• Små ungers kost:
  80 % foderdyr, insekter m.m.
  20 % grønt

Det er vigtigt at huske på, at en skægagame har brug for en sund, korrekt sammensat kost, og da den ikke selv kan skelne mellem sundt og usundt men typisk vil foretrække at æde sig mæt i foderdyr eller insekter, er det vigtigt at du gradvist lærer din unge skægagame at æde godt med grønt. Gør du ikke det, så vil den blive fejlernæret som voksen, og det vil sætte sig på dens organer, der vil blive skadede og ødelagte. En skægagame er voksen når den fylder et år cirka, så i løbet af det første års tid skal der gradvist trappes ned på animalsk foder, og i stedet gives mere og mere grønt.

Vitaminer er en anden vigtig ting for en skægagame, for at den kan få opfyldt sit naturlige behov. Du kan i de fleste dyreforretninger få noget særligt vitaminpulver, som du kan ryste foderet i, inden den spiser det. Det indeholder al den calcium, mineraler og jod som den har brug for, for at knoglerne kan vokse rigtigt.

Det er en god idé at fodre på faste tidspunkter hver dag, og helst undgå for mange omvæltninger. Det kan nemlig medføre stress, og hvis din skægagame er stresset, vil den ikke spise, selvom den kan blive syg og dø af det. Her kan det være nødvendigt med tvangsfodring, som skal udføres af en kyndig person, f.eks. en dyrlæge med særlig forstand på krybdyr. Herefter vil den oftest begynde at spise af sig selv igen.

Terrariets indretning

Som du ved nu, så er skægagamer ørkendyr og vekselvarme dyr, det vil sige at deres kropstemperatur tilpasser sig efter omgivelserne. Den har derfor brug for et godt, tørt og varmt terrarium i en god, stor størrelse. Der skal både være plads til et koldt hjørne og en varmelampe som hænger over en flad sten, hvor den kan ligge og varme sig. En siddegren i en god tykkelse er også en god idé, ligesom det også vil være rart for den med nedlagte varmekabler i bundstrøelsen. Det er dog ikke strengt nødvendigt med varmekabler i bunden af buret, så længe du sørger for at den har en sten at varme sig på. Varmelampen kan man godt selv lave med en almindelig 40w pære, der hænges med lampeskærm i en tilpas afstand fra stenen – dette giver så en god varme. Det skal dog ikke være en sparepære, da disse ikke afgiver noget varme, men gerne en af de nye halogenpærer formet som de gammeldags glødepærer.

Det kan være en god idé at investere i en timer til terrariets lyskilde, som ikke bør være tændt over 14 timer i døgnet. Dette sikrer at skægagamen får en fast døgnrytme, så den ikke bliver stresset eller syg.

Temperaturen i terrariet bør om dagen ikke komme under 28 grader, og i det varme område omkring varmelampen bør der være omkring 40 grader. Om natten bør temperaturen sænkes til almindelig stuetemperatur, hvilket du automatisk opnår ved at slukke varmelampen og evt. varmelegemer.

Størrelsen på terrariet bør være omkring 1,5 meter i længden, og cirka en halv meter i dybden. Højden er ikke så vigtigt, men en god tommelfingerregel er minimum en halv meter. Ungerne kan nøjes med mindre, men da de allerede er fuldvoksne i løbet af det første år, kan det sjældent betale sig at investere i et lille terrarium i starten, da de hurtigt vokser fra det.