Forside » Hunde » Hundelopper – det skal du vide

Hundelopper – det skal du vide

scratchingdogSelvom du sikkert har oplevet, at din hund er blevet plaget af lopper, så er det faktisk ikke særlig sandsynligt at den har været ramt af hundelopper. Hundeloppen, eller Ctenocephalides canis som den hedder på latin, er nemlig meget sjælden i Danmark. Faktisk er det som oftest katteloppen, Ctenocephalides felis, der hopper på hundene her i Danmark – det gør den til gengæld så i stor stil. Heldigvis kan du være lidt ligeglad med om det er hundelopper eller kattelopper din hund er ramt af, for behandlingen vil være fuldstændigt den samme – og ja, de ligner også hinanden på en prik set med det blotte øje.

Både hunde- og kattelopper er et par mm. lange og kan sagtens ses med det blotte øje, men ofte opdager du dem ikke før din hund sidder og klør sig voldsomt. I såfald er det på tide at få undersøgt, om den reelt er ramt af lopper eller der er noget andet galt. Du undersøger om hunden har lopper, ved at køre en tættekam igennem hundens pels og banke den ren på et fugtigt stykke papir. Hvis papiret farves let brunligt, så har din hund med al sandsynlighed lopper. Det er nemlig loppens ekskrementer, der farver papiret brunt. Ekskrementerne består egentlig mest af indtørret blod, der når det bliver fugtigt giver papiret den brunlige farve.

Hundelopper kan ikke overleve på mennesker

Du kan sagtens risikere at lopperne også hopper på dig og bider. Det giver nogle trælse røde mærker og udslæt, men heldigvis får loppen ikke så meget ud af det. Lopperne – både katte- og hundelopper – kan nemlig ikke formere sig, hvis ikke de får blod fra enten kat eller hund.

Derfor skal du behandle loppeangreb

Både katte og hunde kan udvikle kraftig allergi over for lopper – og med mængden af lopper i den danske natur taget i betragtning, ja så er det virkelig ikke særligt sjovt for hverken dyr eller mennesker når hunden har loppeallergi. Det giver sig udslag i kraftig kløe, udslæt og hårtab. Derfor er det vigtigt at du er opmærksom på risikoen for at din hund bliver angrebet med lopper og hurtigt går igang med behandlingen. Behandlingen består i dels at holde hundens omgivelser så fri for lopper som muligt. Det gør du hovedsageligt ved grundig rengøring. Dernæst skal du give din hund et loppemiddel. Du kan blive meget klogere på valgmulighederne inden for loppemidler på hjemmesiden loppemidler.eu. Vær særligt opmærksom på at ikke alle loppemidler til hunde må bruges, hvis der også er katte i hjemmet.

Behandling af loppeangreb bør fortsætte i minimum 3 måneder, for at sikre at alle lopper og loppeæg i hjemmet er væk.

Har du mistanke om at din hund har fået loppeallergi, bør du søge dyrelæge straks for at få den rette behandling.

Om Thomas

Thomas er stifter af Dyrenes.dk og en rigtig dyreven. Gennem egne erfaringer og grundig research, hjælper han dig med at lære de mange forskellige kæledyr at kende.